Denne hjemmeside giver et overblik over nogle af de udfordringer, som forældre til børn med atopisk eksem møder. Nedenfor er listet steder, hvor du kan finde mere information om atopisk eksem:
Bogen ”Stop kløen”
I 2023 udkom bogen ”Stop kløen”, som blandt andet er målrettet forældre til børn med atopisk eksem. Bogen forsøger at rydde ud i de mange informationer og myter, som eksisterer omkring atopisk eksem.
Bogen er opdelt i fire dele:
Forfatteren er Tove Agner, som er professor og overlæge på Bispebjerg Hospitals hudafdeling, hvor hun stadig forsker i eksem.
Eksemskole
Eksemskoler er undervisningstilbud, der foregår på hudafdelingerne på landets hospitaler. Der finder både eksemskoler målrettet forældre til børn med atopisk eksem og teenagere med atopisk eksem, hvor man på et par timer får mere information om atopisk eksem. Ofte er der også nogle workshops om eksempelvis smøreteknik, brug af binyrebarkhormoncremer, systemiske behandlinger eller psykiske udfordringer.
Undervisningen foregår typisk om aftenen, er gratis, og ledes af læger og sygeplejersker. Hudafdelingerne på hospitalerne udbyder som regel eksemskole et par gange om året. Der er som udgangspunkt kun adgang til eksemskoler for patienter på hospitalerne.
Sundhed.dk
Sundhed.dk er den officielle sundhedsportal, som blandt andet indeholder ”Patienthåndbogen”, hvor man kan finde information om sygdomme, herunder også atopisk eksem. Portalen opdateres løbende, og indholdet skrives af læger. Sundhed.dk indeholder også instruktionsvideoer eksempelvis om brug af fugtighedscremer og hormoncremer.
Medicin.dk
Medicin.dk giver information om medicin og viser indlægssedler for produkter såvel som videoer om, hvordan bestemt medicin skal tages. Medicin.dk indeholder også information om, hvad der sker, når medicin kommer ind i kroppen.
Podcasts om atopisk eksem
Podcasts til forældre:
Podcast til unge:
Denne informationsside til forældre til børn med atopisk eksem er økonomisk støttet af AbbVie, LEO Pharma og Sanofi.