fbpx

Kapitel 4: Behandling af atopisk eksem

Selvom det kan være frustrerende, at atopisk eksem er en kronisk sygdom, hvor der ikke findes en helbredende kur, findes der i dag mange gode behandlingsmuligheder, der for langt de fleste kan sikre sygdomskontrol.

“Det vigtigste budskab omkring atopisk eksem er, at der er mange nye behandlingsmuligheder, og at vi i dag har mulighederne for at behandle alle.” – Tove Agner, professor og overlæge på Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital i artikel til Astma-Allergi Danmark, januar 2024.

 

4.1 Atopisk eksem findes i forskellige grader

Atopisk eksem er en sygdom, der kan variere meget i hvor hårdt man er ramt af sygdommen. Den inddeles i mild, moderat og svær grad. Sværhedsgraden bestemmes blandt andet ud fra, hvor stort et område af kroppen, der er dækket af eksem.

  • Mild grad: Her har man typisk lette eller milde symptomer, og er i mindre grad genereret af eksemen i hverdagen. Der er dog et konstant behov for at få symptomerne behandlet for at forebygge, at eksemet udvikler sig.
  • Moderat grad: Her har man ofte flere symptomer, og et større område af kroppen er dækket af eksem. Man kan også være begrænset i hverdagsaktiviteter, og eksemet kan i perioder fylde meget i hverdagen.
  • Svær grad: Her er man meget præget af sygdommen, og sygdommen er sjældent eller aldrig i ro. Her kan man føle sig meget begrænset i hverdagen, og eksemet kan være definerende for ens dagligdag.

Sværhedsgraden er ikke kun forskellig fra person til person. Sværhedsgraden kan også variere hos den samme person i løbet af barndommen og senere i livet – og nogle gange kan sværhedsgraden også variere fra dag til dag. Eksemet kan blusse op og forværres fx i perioder med stress, ved skift i vejret eller ved årstidsskift, som kan udtørre huden.

Hvis du ikke kender den nuværende sværhedsgrad af dit barns eksem, er det en god ide at få en vurdering fra din læge eller hudlæge. Sværhedsgraden har nemlig stor betydning for, hvilken behandling dit barn skal have. Derudover er en præcis diagnose også vigtigt for din egen forståelse af sygdommen og hvilke forventninger I som familie skal have til det fremtidige forløb. Og så kan en vurdering af sværhedsgraden også få betydning i forhold til at søge om sociale rettigheder som mertilskud og tabt arbejdsfortjeneste.

Nedenfor ses en vejledende oversigt over behandling for atopisk eksem afhængig af intensitet.

Figur 5: Behandling af atopisk eksem

Figuren ovenfor er inspireret af Sundhedsstyrelsens artikel “Opdatering på behandling af scabies, psoriasis og atopisk dermatitis i almen praksis.” Artikel i Rationel Farmakoterapi 1. 2024.

 

4.2 Behandlingsformer til børn og unge og typiske bivirkninger

I det følgende beskrives de forskellige behandlingsformer, der findes til børn og unge med atopisk eksem. Det er vigtigt for alle at kende til basisbehandlingen af atopisk eksem. Alle har også glæde af at kende til mulighederne for patientuddannelse.

Mange med atopisk eksem kommer også i behandling med antiinflammatoriske cremer. Det kan eksempelvis være binyrebarkhormoncreme. Det næste skridt op i behandling af atopisk eksem er de såkaldte systemiske behandlinger, som ofte anvendes til moderat til svær eksem. Systemiske behandlinger er behandlinger med en medicin, der påvirker hele kroppen i modsætning til cremer, hvor man kun behandler det sted, cremen smøres på.

“Hudlæger ser mange børn med atopisk eksem, og jeg synes, at der kan mangle en forståelse for forældrenes position – det er første gang, at vi oplever det. Vi fik bare at vide, at vi skulle smøre med fugtighedscreme og steroidcreme efter behov, og at ‘det bliver bedre med alderen, når han kommer i skole.’ Men det er langt mere kompliceret. Det kræver konstant pleje, og det ændrer sig hele tiden. Man skal hele tiden finde nye strategier og mixe og matche forskellige cremer.” – Far til søn på 3 år med atopisk eksem

 

Basisbehandling og patientuddannelse
Med basisbehandling menes de ting, som du selv kan gøre. Det handler fx om badevaner og jævnlig smøring med fugtighedscreme (indeholder 20-50 procent fedt), fedtcreme (indeholder 50-80 procent fedt) eller salve (indeholder 100 procent fedt). Men det gælder også viden om, hvordan man bedst kan tilrettelægge hverdagen, så eksemet bedst muligt holdes i ro. Den viden kan man opnå ved at deltage på eksemskole.

Badevaner
Bad og vask med sæbe er med til at nedsætte mængden af bakterier på huden, og derfor er det en vigtig del af behandlingen. Hvis huden er meget tør og skællende, er det bedst at begrænse badning til et par gange om ugen, hvorimod en hud fyldt med kradsesår har godt af et dagligt bad. Da sæbe og vand udtørrer huden, er det bedst at badene holdes korte, og vandet skal helst ikke være for varmt. Vælg gerne en parfume-fri sæbe med en pH-værdi på omkring 5-6.

Fugtighedscremer, fedtcremer og salver
Det er en god ide at bruge enten fugtighedscreme, fedtcreme eller salve umiddelbart efter hvert bad. Fugtighedscreme er en mere vandig creme, mens salve er baseret på olie. Ved fedtcremer forstås fugtighedscremer med en højere fedtprocent (gerne 50-80 procent). Salver føles mere fedtede, og bruges tit på meget tør hud. Mange foretrækker fugtighedscremer, da de hurtigere trænger ind i huden. For at en fugtighedscreme skal have en virkning ved atopisk eksem, skal den helst have et fedtindhold på 30 procent eller mere. Det anbefales, at huden smøres to gange dagligt, men når det er sagt, er det også vigtigt, at I finder en rytme, og behandlingen ikke fylder for meget i dagligdagen. Har I kun mulighed for at smøre en gang dagligt, er det bedre end ingenting. En generel huskeregel er, at den bedste creme er den, som bliver brugt.

Fugtighedscreme anbefales både ved aktivitet i eksemet og som forebyggende behandling. Fugtighedscreme kan fx reducere behovet for stærkere cremer som binyrebarkhormoncremer.

Patientuddannelse
Ideen med patientuddannelse er at give forældre viden og redskaber til at håndtere atopisk eksem, så man bedre kan reagere på udbrud og komplikationer. Patientuddannelse kan både være at læse sig til viden (fx på denne hjemmeside), samtaler med læger eller dermatologer eller deltagelse i en eksemskole på et hospital.

Eksemskoler
Eksemskoler findes på hudafdelinger på landets hospitaler, og er kun et tilbud til patienter, der bliver henvist til et hospital. På eksemskolerne tilbydes der både kurser til forældre til børn med atopisk eksem og nogle steder også til unge med atopisk eksem. Undervisningen fokuserer blandt andet på forebyggelse og behandling af eksem ofte kombineret med praktiske workshops om fx smøreteknik. Der er også mulighed for at stille spørgsmål. Ved at deltage i en eksemskole får forældre og unge mulighed for at lære fra sundhedsfaglige eksperter samt udveksle erfaringer med andre i samme situation. Generelt oplever rigtig mange at have stor glæde af at deltage på eksemskole.

“Jeg har været på eksemskole, og det fungerede godt. Læger og sygeplejersker fortalte generelt om børneeksem og gav tips til fx håndtering af cremer, korte bade – praktiske ting. – Far til søn på 3 år med atopisk eksem

 

Lokal behandling med antiinflammatoriske cremer’
Antiinflammatoriske cremer dæmper inflammation i huden. Inflammation betyder, at kroppens immunforsvar reagerer på en irritation, hvilket giver rødme, hævelse og kløe. Cremerne virker ved at dæmpe immunforsvarets reaktion og lindre symptomerne. De bruges ofte til at behandle tilstande som atopisk eksem, hvor huden er betændt og irriteret. De to mest brugte former for antiinflammatoriske cremer er binyrebarkhormoncreme (steroidcreme) og immundæmpende creme (calcineurinhæmmere).

Binyrebarkhormoncreme
Binyrebarkhormoncreme har været brugt til behandling af atopisk eksem siden 1960’erne. Cremerne inddeles efter styrke i fire grupper, fra mild (gruppe 1) til meget stærk (gruppe 4), og valg af styrke afhænger blandt andet af barnets alder, eksemets lokation og sværhedsgrad.

Cremer med binyrebarkhormon er første valg af behandling udover basisbehandling med fugtighedscremer. Behandling med binyrebarkhormon skal altid foregå i samarbejde med lægen.

Nogle forældre til børn med atopisk eksem føler sig ikke trygge ved at bruge binyrebarkhormoncreme grundet frygt for bivirkninger. Men risikoen for bivirkninger er lille, hvis man anvender behandlingen med omtanke og i øvrigt følger den behandling, som lægen har lagt. Man skal dog være opmærksom på ansigtsområdet, hvor langvarig brug kan medføre rødme og hudforandringer.

Er du bekymret over bivirkninger, bør du altid tale med din læge, så du kan få svar på dine spørgsmål. På eksemskoler kan man også få mere viden om virkning og bivirkninger af binyrebarkhormoncreme.

Binyrebarkhormoncreme efter styrke

  • Gruppe 1: Mild styrke og ikke receptpligtig. Bruges typisk til små børn under to år eller til ansigtet hos større børn.
  • Gruppe 2: Moderat styrke og receptpligtig. Bruges til børn, hvor der er behov for stærkere creme end gruppe 1.
  • Gruppe 3: Stærk styrke og receptpligtig. Bruges til større børn.
  • Gruppe 4: Meget stærk styrke og receptpligtig.

 

“Så længe man følger lægens anvisning, er binyrebarkhormoncreme sikkert. Jeg oplever, at forældre kan være bange for bivirkninger, og at de derfor anvender en svagere styrke, end den lægen har udskrevet. Men det kan være bedre at bruge en stærk creme i kort tid for hurtigt at slå eksemet ned og derefter trappe ned til en mildere creme. Fremfor at anvende en mild creme over længere tid, der er mindre effektiv og sjældent slår eksemet helt ned.” – Zarqa Ali, læge og post.doc ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

 

Immundæmpende creme
Immundæmpende cremer (calcineurinhæmmere) er en nyere tilføjelse til behandling af atopisk eksem, der blev introduceret omkring år 2000. Cremerne virker eksem- og kløedæmpende på linje med binyrebarkhormoncreme. Immundæmpende cremer er særligt egnet til behandling af sarte hudområder som ansigtet. Derudover kan immundæmpende cremer være godt til langtidsbehandling.

Immundæmpende creme er receptpligtig, og behandlingen foregår altid i samarbejde med lægen. Nogle af de mest almindelige bivirkninger ved immundæmpede creme er svie og brændende fornemmelse i huden i op til en time efter påsmøring. Det er en almindelig bivirkning, som de fleste får, men som forsvinder inden for den første uges brug.

Røde bade
Røde bade (desinficerende bade) bruges ikke som behandling af atopisk eksem, men til behandling af infektioner i eksemet. Røde bade anvendes efter aftale med lægen, hvis der er mistanke om infektion i eksemet.

Lysbehandling
Da mange patienter med atopisk eksem oplever bedring i deres eksem om sommeren på grund af solens UV-stråler, findes der lysbehandling som en del af behandlingen for sygdommen. Lysbehandling tilbydes kun til børn, når eksemet er moderat til svært, når andre behandlingsmuligheder ikke har hjulpet i tilstrækkelig grad, og når barnets livskvalitet er betydelig reduceret. Lysbehandling tilbydes dog sjældent til mindre børn af praktiske årsager, da de kan have svært ved at stå stille i lyskabinen.

Systemisk behandling: Brug af tabletter eller sprøjter
Hvis binyrebarkhormoncreme eller immundæmpende creme ikke er nok til at sikre sygdomskontrol, eller hvis daglig brug af binyrebarkhormoncreme er nødvendigt over en lang periode, bør man i dialog med en hudlæge overveje at skifte behandling. Næste skridt er systemisk behandling med tabletter eller indsprøjtninger, hvilket altid sker i samarbejde med en hudlæge eller på hospitalet. Det er ofte børn med moderat til svær atopisk eksem, hvor dette er aktuelt.

Traditionelle systemiske behandlinger
Traditionelle systemiske behandlinger har været tilgængelige i over 20 år. Ved systemisk behandling starter man typisk med en traditionel systemisk behandling. Systemisk behandling kan gives som tabletter eller indsprøjtninger, afhængigt af præparatet.

Opgørelser har vist, at kun 50-60 procent af dem, som starter med traditionel systemisk behandling, stadig er i gang efter et år, mens resten er stoppet på grund af manglende effekt eller bivirkninger. Det betyder, at det ikke altid lykkes at finde den rette systemiske behandling for dit barn i første forsøg. Det er derfor almindeligt at prøve forskellige typer af systemisk behandling, og du skal ikke miste modet, hvis den første behandling ikke er effektiv.

Nyere systemiske behandlinger
Siden 2018 er der kommet nye og meget effektive behandlingsmuligheder til Danmark, de såkaldt målrettede behandlinger. De nye behandlinger foregår på hospitalernes hudafdelinger. Da de nye præparater er dyre, er der retningslinjer for, hvem der kan få dem tilbudt: eksemet skal være moderat til svært og man skal have prøvet minimum én traditionel systemisk behandling forinden, hvis man er over 12 år. Børn under 12 år kan dog få de nye behandlinger tilbudt, hvis de har utilstrækkelig effekt af lokalbehandling. De nye målrettede behandlinger omfatter både biologisk behandling og JAK-hæmmere.

Ved biologisk behandling bruger man humane antistoffer til at hæmme de processer, der aktiverer cellerne i kroppen, som er med til at udvikle atopisk eksem. De biologiske behandlinger foregår ved indsprøjtninger på hudafdelingerne på hospitalerne. Efter en kort oplæringsperiode er det også muligt at foretage indsprøjtninger derhjemme. Man foretager indsprøjtningerne cirka hver anden uge. Bivirkninger ved biologisk behandling er reaktioner ved indsprøjtningsstedet som rødme, hævelse og kløe, herpes i munden (forkølelsessår) og øjenbetændelse.

JAK-hæmmere hæmmer aktiviteten af enzymer, som bruges i signalsystemer i immunforsvaret. Det er en tabletbehandling, som kræver løbende kontrol med regelmæssige blodprøver. Behandlingen bruges ikke til små børn, men er en mulighed for unge fra 12 år. Da behandlingen kan øge risikoen for hjertesygdom, blodpropper og infektioner, er den ikke egnet til personer med forhøjet risiko for disse lidelser. Erfaringen med JAK-hæmmere i Danmark er begrænset, men de ser lovende ud for dem, der ikke er i risiko for bivirkninger.

Hvornår er systemisk behandling relevant for mit barn?
For mange er det tydeligt, når det er tid til at starte på systemisk behandling – når eksemet, kløen og mangel på søvn fylder alt for meget for jeres barn og jeres familie generelt. Hvis du er i tvivl, om systemisk behandling er aktuelt for dit barn, så tal med din hudlæge om det.

Atopisk eksem er en kronisk hudsygdom, hvor den effektive behandling er symptomdæmpende. Der findes desværre ingen kurerende behandling i øjeblikket.

Virker mit barns nuværende behandling godt nok?
Nogle forældre er usikre på, om deres barns nuværende behandling er tilstrækkelig, om de har den rette behandler, og om de modtager den rigtige behandlingsform.

Derfor har Eksemforeningen i samarbejde med professor og overlæge Jørgen Serup fra dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital udviklet en “spørgeguide” for at hjælpe personer med atopisk eksem til at opnå optimal behandling.

Ideen med guiden er, at man som patient eller pårørende selv svarer på de spørgsmål, der stilles i den. Gennem svarene bliver man guidet i retning af næste skridt for eksembehandlingen. Går det godt, skal man blot fortsætte. Hvis man synes, at der er udfordringer, kan det være nødvendigt at kontakte sin læge, hudlæge eller hospitalet for at diskutere mulige justeringer af behandlingen eller prøve en ny behandlingsform.

Find spørgeguiden her.

 

4.3 Hvad er en behandlingsplan, og hvorfor er den vigtig?

Nogle forældre til børn med atopisk eksem kender godt til behandlingsplaner, mens andre måske aldrig har hørt om en behandlingsplan.

En behandlingsplan er en struktureret og individuel tilgang, udviklet i samarbejde med enten din læge, hudlæge eller hudafdelingen på hospitalet. En behandlingsplan beskriver blandt andet de nødvendige skridt og behandlinger for at håndtere og behandle dit barns eksem – både på kort og længere sigt.

“Jeg har savnet information om behandlingsplaner, pleje af huden og tips og tricks til hverdagen. Det ville også være godt at vide noget om patientrettigheder, og hvilke forskellige behandlingsmuligheder der findes.” – Mor til datter på 7 år med atopisk eksem

 

En behandlingsplan kan se meget forskellig ud fra barn til barn. Nedenfor er nogle af de elementer, som kan indgå i dit barns behandlingsplan:

  • Diagnose og vurdering: Få en vurdering af dit barns eksem, herunder sværhedsgrad, udbredelse og særlige faktorer, der påvirker eksemet.
  • Behandlingsmål: Sæt gerne klare mål for behandlingen, såsom at reducere kløe, mindske betændelse og forbedre livskvaliteten.
  • Hudplejerutiner: Nedskriv lægens anbefalinger til daglig hudpleje, herunder brug af fugtighedscreme og bedste badevaner for dit barn.
  • Medicinsk behandling: Læg en plan med din læge eller hudlæge om, hvor længe dit barn skal være i en aktuel behandling, og hvilken effekt I kan forvente.
  • Jeres erfaringer og prioriteringer: Del jeres erfaringer og prioriteter med lægen, så planen kan tilpasses jeres families behov. Hvad fungerer, og hvad gør ikke?
  • Udløsende faktorer: Læg mærk til om der er nogle særlige faktorer, som påvirker dit barns eksem. Så kan lægen bedre hjælpe jer til at forebygge udbrud.
  • Opfølgning: Tal med lægen eller hudlægen om regelmæssige opfølgningsaftaler for at vurdere behandlingens effekt, justere planen og overvåge bivirkninger, især ved nye behandlinger eller perioder, hvor eksemet forværres.
  • Akutplan: Få gerne viden om, hvordan du håndterer akut opblussen, herunder brug af medicin og hvornår man skal søge lægehjælp.
  • Skriv behandlingsplanen ned: Notér planen, så du har den ved hånden og undgår at glemme vigtige detaljer.

Behandlingsplanen justeres løbende baseret på dit barns behov og respons på behandlingen.

 

4.4 Hvordan holder jeg styr på udviklingen af mit barns eksem?

I en travl hverdag kan det som forældre være svært at holde styr på udviklingen i sit barns eksem. Det kan være svært at huske, hvor længe eksemet har været godt eller dårligt, når man sidder hos lægen. For mange kan det derfor være en hjælp at notere, hvornår eksemet er i ro, og hvornår det blusser op. Nogle bruger fysisk eksemdagbog, mens andre foretrækker en digital løsning eller løbende at tage fotos af eksemet.

Tracking af eksem via appen ”My Eczema Tracker”
Hvis du foretrækker en digital løsning, har University of Nottingham udviklet en app til din telefon, der hedder ”My Eczema Tracker”, som sporer eksemsymptomer og holder kontrol med dit barns eksem. Den indebærer udfyldelse af to korte spørgeskemaer: Patient-Oriented Eczema Measure (POEM) og Recap of Atopic Eczema (RECAP). Appen er på engelsk, og det tager omkring 5 minutter om ugen at udfylde spørgeskemaerne.

Idéen med appen er at give forældre en nem måde at holde styr på udviklingen af sit barns eksem over tid. Og så gør den det muligt at give bedre information til lægen om præcis, hvornår eksemet har været bedre eller værre. Der er også en notatfunktion, hvor man kan registrere ændringer i behandling og andre vigtige oplysninger. Ved at udfylde spørgsmålene en gang om ugen får du et godt billede af, hvordan eksemet har været og løbende udvikler sig, men du kan også vælge at udfylde det en gang imellem, hvis du foretrækker det.

Appen er gratis og kan findes, der hvor du normalt henter dine apps (Apple App Store eller Google Play).

Tag billeder af eksemet
Det kan også være en god ide at tage billeder af dit barns eksem, når det er slemt. Tag både et oversigtsbillede og nærbilleder af eksemet og sørg gerne for at tage billeder i naturligt lys med en ensfarvet baggrund. Billederne kan du tage med til din læge eller hudlæge sammen med dine noter om, hvornår dit barn har været særligt generet.

 

4.5 Hvad er den typiske behandlingsvej?

Det kan være svært at få overblik over, hvilken læge, der kan hjælpe med hvad, når dit barn har atopisk eksem. Hvem skal I henvende jer til for at få den rigtige behandling?

Når dit barn har atopisk eksem, følger behandlingen ofte en bestemt vej, der starter hos den praktiserende læge og kan føre videre til specialiseret behandling hos en hudlæge eller på hospitalet.

“Jeg synes, at der mangler et overblik over behandlingsforløbet: Hvad gør man, hvis cremerne ikke virker? Hvornår skal man insistere på at komme videre i systemet?” – Mor til søn på 8 år med atopisk eksem

 

Nedenfor finder du et overblik over, hvem der kan hjælpe med hvad, og hvad du kan forvente på de forskellige trin i behandlingsforløbet.

 

Figur 6: Behandlingsansvar – hvem hjælper med hvad i behandlingsforløbet for atopisk eksem

 

“Jeg har manglet baggrundsviden om sygdommen. Min oplevelse er, at lægerne har travlt, og derfor er fokus på behandlingen og behandling af symptomerne.” – Mor til datter på 4 år med atopisk eksem

 

1. Egen læge
Den praktiserende læge (egen læge) er første skridt, da det er din indgang til at få hjælp med dit barns eksem.

Hvad kan du forvente?

  • Grundlæggende behandling: Lægen kan vejlede i fugtighedscremer og fedtcremer, og du kan få recept på hormoncremer.
  • Tal med lægen: Det er vigtigt, at du taler med lægen, ikke kun sygeplejersken.
  • Opfølgning på behandling: Aftal en kontroltid for at tjekke, om cremerne virker.
  • Henvisning til specialist: Hvis behandlingen ikke virker, kan lægen sende jer videre til en privatpraktiserende hudlæge.

 

2. Hudlæge (dermatolog)
Mange med eksem får en henvisning til en hudlæge på en hudklinik, hvor dit barn kan få en grundigere vurdering af sit eksem. Husk at bestille tid til hudlægen lige så snart du får en henvisning – der kan være meget lang ventetid.

Hvad kan du forvente?

  • Mere specialiseret hjælp: Hudlægen kan blandt andet udskrive recepter på andre cremer og kortvarige kure med lysbehandling, tabletter eller indsprøjtninger.
  • Langsigtet plan: Hudlægen kan hjælpe med at lave en behandlingsplan, der passer til dit barn.
  • Håndtering af problemer: Hvis der opstår komplikationer som infektioner, kan hudlægen behandle dem.
  • Opfølgning: Husk at få en tid til opfølgning. Det er nemlig ikke sikkert, at den første behandling er den, der virker for dit barn.
  • Henvisning til hospitalet: Hvis eksemet er meget svært, kan hudlægen henvise dit barn til en hudafdeling på hospitalet.

 

3. Hudafdeling på hospitalet
Hvis behandlingerne hos hudlægen ikke virker godt nok, skal du bede om en henvisning til en hudafdeling på et hospital. Igen er det en god ide ikke at vente for længe med at bede om en henvisning – også her er der nemlig ventetid.

Hvad kan du forvente?

  • Avanceret behandling: På hospitalet kan dit barn få adgang til de mest moderne og effektive behandlinger, som for eksempel de nye målrettede behandlinger (de nyeste systemiske behandlinger), hvis det er nødvendigt.
  • Et team af specialister: Her arbejder forskellige eksperter sammen (dermatologer, sygeplejersker og andre faggrupper) for at hjælpe dit barn bedst muligt.
  • Opfølgning: Hospitalet følger ofte behandlingen tæt med regelmæssige kontroller for at sikre, at alt går som det skal.
  • Støtte og vejledning: Hospitalet kan også tilbyde undervisning og støtte, så I bedre kan håndtere eksemet i hverdagen.

Du kan læse mere om, hvem der kan hjælpe med hvad i denne guide fra Eksemforeningen udarbejdet i samarbejde med overlæge i hudsygdomme, Simon Francis Thomsen.

 

4.6 Vedholdenhed er nøglen til kontrol over atopisk eksem

Atopisk eksem kan være en udfordrende sygdom, som kræver vedholdenhed. En undersøgelse fra efteråret 2023, hvor 18 forældre til børn og unge med moderat til svær atopisk eksem blev interviewet, viste, at mange føler sig nødsaget til at kæmpe for at sikre deres barn den rette behandling. Mange oplever frustration over kun at blive henvist videre, hvis de selv insisterer.

Men det er vigtigt ikke at give op og blive ved med at søge læge indtil der er kontrol over sygdommen. Uden den rette behandling risikerer man forværring af eksemet og øget risiko for komplikationer eller følgesygdomme.

 

 

Kilder til kapitel 4:

  • Agner T. Stop kløen – en bog om ATOPISK EKSEM hos børn og voksne. FADL’s Forlag. 2023.
  • Decisions. Børnefamilier ramt af atopisk eksem: En analyse af oplevelser og erfaringer med det danske sundhedsvæsen hos forældre til børn ramt af atopisk dermatitis, 2024.

 

 

Denne informationsside til forældre til børn med atopisk eksem er økonomisk støttet af AbbVie, LEO Pharma og Sanofi.

Læs mere