Kendetegnene ved atopisk eksem er tør og skællende hud, intens kløe og rødt udslæt. Der ses ofte små sår eller blærer, og eksemet kan blive vådt og væskende. De områder, hvor eksemet konstant er til stede og ofte bliver kradset, kan huden blive fortykket og grov.
Sygdommen opleves meget forskelligt af børn og deres forældre, afhængigt af, hvor alvorligt barnet er ramt af eksem. Ved mild eksem er sygdommen ofte ikke generende i udpræget grad, så længe symptomerne behandles løbende for at forhindre forværring af sygdommen. Modsat oplever mange med moderat til svær atopisk eksem betydelige begrænsninger, der i høj grad påvirker livskvaliteten for både børn og deres forældre.
Atopisk eksem er en meget kompleks sygdom, og årsagen til atopisk eksem kender man ikke fuldt ud i dag. Man ved dog, at årsagerne til atopisk eksem involverer genetik, hudens barriere, immunforsvaret og miljøet.
Atopisk eksem er en arvelig sygdom
Først og fremmest er atopisk eksem en meget arvelig sygdom. Hvis én forælder har atopisk eksem, er der cirka 30 procent risiko for, at barnet også udvikler atopisk eksem. Hvis begge forældre har atopisk eksem, stiger risikoen til omkring 70 procent.
Hudens barrierefunktion er svækket
Når man har atopisk eksem er hudens yderste lag, som normalt fungerer som en beskyttende mur mod skadelige stoffer, mindre robust. Det betyder, at huden lettere lader udefrakommende stoffer trænge ind. Man siger, at hudens barrierefunktion er svækket, hvilket gør huden mere sårbar over for ydre påvirkninger. Den svækkede barriere gør huden mere modtagelig for irritation fra dagligdags ting som vand, sæbe, fødevarer og olier. Derudover kan allergifremkaldende stoffer, bakterier, virus og svampe lettere trænge ind i huden og forværre eksemet. Den nedsatte barrierefunktion betyder, at huden ikke kun tørrer lettere ud, men også har sværere ved at beskytte sig selv mod påvirkninger, der kan udløse eller forværre eksemudbrud.
Immunforsvaret er i ubalance
Immunforsvaret, kroppens forsvarssystem, spiller en vigtig rolle ved atopisk eksem. Hos personer med atopisk eksem er immunforsvaret ofte i ubalance og overaktivt. Immunforsvaret overreagerer på ting, som man normalt ikke ville reagere på. Immunforsvaret kan eksempelvis opfatte ting, som ikke er farlige, som en trussel og sætte gang i en betændelsesreaktion, der gør eksemet værre. Hudens barrierefunktion og immunforsvaret hænger tæt sammen. De skal ikke ses som to adskilte dele, men som samarbejdende og afhængige af hinanden. Om man har en god hudbarriere og et immunforsvar i balance er delvist bestemt af generne. Det er desværre ikke noget, man selv kan ændre på.
Miljøets rolle
Det er mange diskussioner om, hvilken betydning miljøet har i forbindelse med atopisk eksem. Nogle undersøgelser tyder på, at påvirkninger fra miljøet, som børns immunforsvar udsættes for under opvæksten, kan have betydning. Eksempelvis ser atopisk eksem ud til at være mindre udbredt blandt børn, der vokser op i landområder eller går i daginstitution. Omvendt ser det ud til, at der er flere børn med atopisk eksem blandt familier med høj socioøkonomisk status og hos børn, der udsættes for luftforurening. Miljøet påvirkning på udvikling af atopisk eksem er stadig et område, som undersøges.
INFO: Hvis du vil have mere dybdegående information om årsagerne til atopisk eksem henviser vi til professor og overlæge i dermatologi, Tove Agners bog ’Stop Kløen’, side 28-43.
Eksem hos små børn under 2 år
Langt de fleste børn får atopisk eksem inden toårsalderen, og ofte allerede når de er mellem tre og seks måneder gamle. Hos små børn er eksemet typisk placeret på kinderne, på ydersiderne af arme og ben samt på hænderne. Nogle børn udvikler også en ekstra fold under de nederste øjenlåg, kaldet Morgan-furer, som er et typisk tegn på atopisk eksem, men som ikke har en betydning. Det er meget sjældent, at der opstår eksem i ble-området. Hvis dit barn har ble-eksem, er det derfor ikke et typisk tegn på atopisk eksem. Hudforandringerne varierer hos små børn. For nogle er huden ekstremt tør og kan drysse, mens det hos andre er kradsemærker og sår, der dominerer.
Figur 1: Barn under 2 år Figur 2: Morgan-fure
Eksem hos børn over 2 år
Når barnet bliver ældre, skifter eksemet typisk placering. Det sidder især de steder, hvor man bøjer leddene, det vil sige i albuebøjninger, knæhaser, håndled og ankler. Børn i børnehave kan også have eksem på hænderne på grund af konstant udsættelse for jord og snavs, hvilket gør det svært at behandle hænderne ordentligt. Afhængig af sværhedsgraden kan eksemet også være spredt over hele kroppen.
Figur 3: Barn over 2 år
Eksem hos teenagere og unge voksne
Eksemet sidder fortsat i bøjningerne af leddene som knæhaser, ankler, albuer og håndled. Men hos teenagere og unge voksne ses det også typisk på halsen og i ansigtet, især omkring øjnene. Og huden kan for nogle blive fortykket som følge af kradsning.
Figur 4: Unge voksne
Hudfarve har betydning
Eksemet kan se forskelligt ud afhængigt af hudfarve. Eksempelvis er rødmen meget tydelig på lys hud. På mørkere hud kan rødme være svært at få øje på, hvilket kan føre til undervurdering af eksemets sværhedsgrad. På mørk hud er skældannelse og fortykket hud med kradsemærker ofte mere fremtrædende. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på disse forskelle imellem hudtyper for sikre, at eksemet opdages og diagnosticeres.
Infektioner i huden er desværre en hyppig komplikation for mange med atopisk eksem. Hudens barrierefunktion er nedsat, hvilket betyder at bakterier, virus og svampe har nemmere ved at trænge ind i huden. Hvis immunforsvaret samtidig er i ubalance, kan det betyde at infektioner ikke nødvendigvis bekæmpes lige så effektivt.
Infektioner med bakterier
Den mest almindelige årsag til infektion er stafylokokker. På overfladen af normal hud lever der mange forskellige bakterier, men ved atopisk eksem er situationen en anden. Her er gule stafylokokker den mest dominerede bakterietype på hudens overflade. Op imod syv ud af ti med atopisk eksem er bærere af gule stafylokokker. Stafylokokkerne er med til at nedbryde hudens funktion som barriere, og når barrierefunktionen forringes, kommer der flere stafylokokker til. Hvis stafylokokkerne får overtaget, kan der opstå en infektion.Symptomer på infektion er rødme, hævelse, varme og ømhed i huden. Ved voldsommere infektioner kan eksemet væske, og der kan komme gule sårskorper. Det er vigtigt at kende tegnene på infektion, så man hurtigt kan få sat en behandling i gang.
Infektioner med virus
Infektion med herpesvirus (forkølelsessår) er også en almindelig komplikation ved atopisk eksem. Herpesvirus overføres fra person til person, og mange smittes allerede i barndommen. Det specielle ved denne virus er, at den ikke forsvinder fra kroppen, men forbliver ”sovende i huden” og kan komme tilbage som forkølelsessår fra tid til anden. Som nævnt er hudens barrierefunktion mindre effektiv hos børn med atopisk eksem, og det gør det lettere for virus at trænge ind i huden. Herpesudbrud kan derfor være mere alvorlige, og brede sig til større områder hos børn og unge med atopisk eksem. Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt og starte behandling, hvis man ser tegn på spredning af et forkølelsessår. Blandt børn med atopisk eksem er vandvorter også en almindelig virussygdom. Vandvorter er ufarlige og ses hyppigt hos alle børn. Hos børn med atopisk eksem er der ofte flere vandvorter, og det tager længere tid at få dem til at forsvinde. Desuden kan eksemet blive værre i de områder, hvor vandvorterne sidder. Selvom vandvorter er uskadelige, er de besværlige. Heldigvis forsvinder de i de fleste tilfælde af sig selv uden behandling.
Infektioner med svampe
Hudsvampen malassezia furfur, som naturligt findes i hårbunden hos alle mennesker, kan forværre eksem hos større børn. I puberteten øges hudens fedtproduktion, især i ansigtet, hvilket skaber et miljø for svampens vækst. Dette kan føre til overvækst af malassezia furfur i ansigt, og hos personer med atopisk eksem kan immunforsvaret reagere på svampen. Hvis man reagerer med en allergisk reaktion på svampen, vil det vise sig som en forværring af eksemet i ansigtet og på halsen. Det er vigtigt at være opmærksom på det hos unge med atopisk eksem i puberteten, så det hurtigt kan behandles.
Atopisk eksem er en kronisk sygdom, og på nuværende tidspunkt er det ikke muligt hverken at forebygge eller helbrede atopisk eksem, men man kan til en vis grad forebygge eller udskyde eksemudbrud ved god basisbehandling.
Heldigvis oplever omkring 60 procent af patienterne ikke at have ”aktiv” atopisk eksem længere, når de når puberteten, men de vil resten af livet have en mere sart hud end raske personer. Desværre oplever nogle at få tilbagefald i den tidlige voksenalder, og så er der nogle, som oplever at have atopisk eksem hele livet.
“Nogle forældre har en forventning om, at lægen skal kurere deres barns eksem og hver gang der er en opblussen, kan forældrene have en opfattelse af, at behandlingen har svigtet eller den rette behandling ikke er blevet givet. Atopisk eksem er en kronisk sygdom, hvor man kan forvente opblussen fra tid til anden, men det betyder ikke nødvendigvis, at behandlingen ikke virker.” – Zarqa Ali, læge og post.doc ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Illustrationerne i kapitel 1 er inspireret af illustrationer fra bogen “Stop Kløen – en bog om atopisk eksem hos børn og voksne” af Tove Agner, FADL’s forlag, 2023.
Denne informationsside til forældre til børn med atopisk eksem er økonomisk støttet af AbbVie, LEO Pharma og Sanofi.