11-13. juni 2026: Folkemøde på Bornholm
TORSDAG den 11. juni 2026, kl. 11.15 – 12.15. Restaurant Terrassen, Høiers Gaard 7. Rundbordsmøde. Arrangør: Eksemforeningen. Kan vi frigøre kapacitet hos praktiserende dermatologer? LINK
DSAM, FYAM, PLO, FAPS, Social Sundhed, politikere, patienter og pårørende deltager i debat om, hvordan de praktiserende hudlæger kan komme til at lave det rigtige arbejde.
TORSDAG den 11. juni 2026, kl. 13 – 13.50. F7 Publicconnect. Debat. Arrangør: HudSagen og Patient Akademiet. Hvor længe skal danskere med hudsygdomme overses? Med deltagelse af Dansk Erhverv og ny undersøgelse, der viser, at 7.900 årsværk kan komme (tilbage) på arbejdsmarkedet, hvis forholdene for kroniske hudpatienter forbedres.
FREDAG den 12. juni 2026 kl. 15 – 16. Foran B12 Strandvejens Debattelt. Pop-up event. Eksemforeningen deltager med Velfærdspyramiden. Vi medbringer skumklodser og slagord. Hjælp os med at bygge velfærdspyramiden op med investeringer som innovation, digitale løsninger, kortere ventelister og forskning i bunden. Mellemlag med mindre sygefravær, flere raske leveår og bedre mental trivsel og et øverste lag med høj livskvalitet, sund arbejdsstyrke, flere i beskæftigelse osv. Så vi samlet set opnår bæredygtig velfærd.
FREDAG den 12. juni 2026 kl. 16 – 16.45. B12 Strandvejens Debattelt. Arrangør: Mottelsen & Halliday Kommunikation. Hvad er dit liv værd? Kan man sætte pris på levetid og livskvalitet? LINK
LØRDAG den 13. juni 2026 kl. 15 – 16. N2 Foreningen NaturligViiS’ telt. Arrangør: Foreningen NaturligViiS. Når behandling påvirker mere og bliver til en uventet belastning LINK
Kirstine Koldborg fra Eksemforeningens bestyrelse deltager i debatten
20. maj 2026: Eksemarrangement og generalforsamling i København fra kl. 18
Eksemforeningen inviterer til arrangement om livet med eksem, hvor foreningens præsident, hudlæge Kristina Ibler deltager med indlæg om eksem, og hvor hudlæge in spe Marianne Baastrup Søndergaard deltager med indlægget “Hvad er astma, og hvorfor hænger det ofte sammen med eksem?”. Foreningen afholder desuden generalforsamling, og bestyrelsesmedlem Emil Daae fortæller, hvorfor Eksemforeningen også arbejder politisk. Det hele foregår i lokaler hos Grace Public Affairs på Amagertorv 1, 1160 Kbh. K. Se invitation og dagens program her: LINK
24. januar 2026: Eksemarrangement i Middelfart kl. 11-16
Eksemforeningen inviterer til arrangement om livet med eksem, hvor hudlæge Morten Junker Christensen og læge Kristian Lorentzen fra Odense Universitetshospital bidrager med information om atopisk eksem og biologisk behandling. Desuden deltager selskabet French Pharmacy med information om deres produkter. Eksemforeningen fortæller om foreningens arbejde og medbringer diverse vareprøver til alle deltagere. Se invitation og dagens program her: LINK
17.-19. september 2025: Eksemforeningen til europæisk dermatologikongres, EADV, i Paris
EADV i Paris med nyheder målrettet hudlæger og andre sundhedsprofessionelle inden for det dermatologiske område. Spændende foredrag om sygdomsforståelse, behandlinger, nyeste forskningsresultater mv.
16. september 2025: Rundbordsmøde om behandlingsgarantien på Christiansborg kl. 9-11
Sundhedsordfører Per Larsen fra de Konservative er vært ved rundbordsmøde om behandlingsgarantien, der skal begrænse ventetiden til privatpraktiserende speciallæge. Se dagens program her: LINK
22. juni 2025: Eksem-oplysningsdag i Madklubben Odense kl. 11-16
Eksemforeningen inviterer til arrangement om livet med eksem, hvor hudlæge Morten Junker Christensen og læge Kristian Lorentzen fra Odense Universitetshospital bidrager med information om atopisk eksem og biologisk behandling. Desuden deltager selskabet Perrigo med information om deres produkter. Eksemforeningen fortæller om foreningens arbejde og medbringer diverse vareprøver til alle deltagere. Der er plads til 40 deltagere, og tilmelding foregår efter først-til-mølle: LINK
12. juni 2025: Sundhedsreformen til eksamen – Er behandlingsgarantien et tomt løfte, Folkemødet på Bornholm kl. 12-13
Sundhedsreformen til eksamen: Er behandlingsgarantien et tomt løfte? For at undersøge, om sundhedsreformen består sin eksamen, har Eksemforeningen indkaldt en række censorer, der skal udtale sig om reformen. Alle er velkomne til en forhåbentlig meget spændende debat om, hvordan sundhedssystemet bliver forbedret – også til glæde for hudpatienter.
27. maj 2025: Eksem-arrangement og generalforsamling i Eksemforeningen, Østerbrohuset i København kl. 18-21.30
Eksemforeningen inviterer til generalforsamling og eksem-arrangement, hvor vi bl.a. byder velkommen til foreningens nye præsident: Kristina Ibler, overlæge, PhD og klinisk lektor på Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital i København. Kristina holder oplægget “Hvad siger forskningen om eksem og behandling?”
Der er også information om foreningens arbejde, aktiviteter i 2025 og muligheder for deltagelse. Desuden er der normal generalforsamling med aflæggelse af beretning, information om regnskab og budget såvel som valg til bestyrelsen. Husk tilmelding til info@eksemforeningen.dk med angivelse af antal deltagere, så der sikres forplejning og vareprøver til alle. Invitation med program og information kan ses her: LINK
27. april 2025: Eksem-arrangement på Restaurant Azzurra Ristorante Italiano i Aalborg kl. 12-17
Eksemforeningen inviterer til arrangement om Livet med atopisk eksem, hvor cheflæge Maiken Glud Dalager fra Aalborg Universitetshospital vil fortælle om “Atopisk eksem og behandlingsformer”, mens atopi-sygeplejerske, Lotte Larsen, også fra Aalborg Universitetshospital vil fortælle om “Hverdagslivet og gode vaner med eksem”. Desuden fortæller Kirstine (60 år) og Eva (27 år) om “Vores liv med atopisk eksem. Eksemforeningen bidrager desuden med information om den nyeste forskning, og der bliver også uddeling af vareprøver. Der er plads til 40 deltagere, og tilmelding foregår efter først-til-mølle: LINK
23. april 2025: Eksemforeningen sender trykt medlemsblad ud til alle medlemmer
________________________________________________________________________
16. november 2024: Eksemarrangement på Restaurant Tangkroen i Aarhus kl. 12-17
Eksemforeningen inviterer til arrangement om atopisk eksem, hvor læge og Ph.d.-studerende Anne Sofie Frølunde fra Afdeling for Hud- og kønssygdomme ved Aarhus Universitetshospital fortæller om atopisk eksem som sygdom og muligheder for behandling. Kirsten Koldborg og Jørgen Lyng Mortensen fortæller om livet med atopisk eksem og livskvalitet. Kirsten Lange Røddik fra Phlecs fortæller om behandling med blåt lys, og Eksemforeningen bidrager med information om foreningens arbejde og vareprøver. Husk tilmelding med angivelse af antal deltagere senest 4. november 2024. Der er plads til 45 deltagere, og tilmelding foregår efter først-til-mølle – LINK
11. september 2024: Rundborgsmøde på Christiansborg om behovet for en national eksemhandlingsplan
Atopisk Eksem Forening / Eksemforeningen inviterer sundhedspolitikere, sundhedsfaglige og andre relevante beslutningstagere samt patienter til en dialog om, hvordan en national eksemhandlingsplan kan bidrage til at nedbringe de lange ventelister til praktiserende dermatologer – LINK
14. juni 2024: Folkemøde-retssag på Bornholm – Er atopisk eksem en alvorlig sygdom
Heldigvis vandt Atopisk Eksem Forening retssagen, da dommerne (= publikum i teltet) var enige med os i, at atopisk eksem ER en alvorlig sygdom, som fortjener langt mere opmærksomhed, og patienterne bedre behandling end tilfældet er i dag.
14. maj 2024: Sæt kryds i kalenderen – generalforsamling og foredrag i Roskilde. Foredrag ved hudlæge og professor Jørgen Serup fra Bispebjerg Hospital med titlen:
Balancen mellem virkning og bivirkning: fra tjære til de nye injektionsbehandlinger af eksem og andet.
Arrangementet afholdes på Restaurant Håndværkeren, Hersegade 9, 4000 Roskilde. Det er meget tæt på Roskilde Station.
Invitation kan ses her: LINK
Ved generalforsamlingen blev det besluttet fremover at bruge navnet “Eksemforeningen”, da foreningen dækker flere diagnoser end blot atopisk eksem.
9. april 2024: AEF sender fysisk medlemsblad ud til alle medlemmer
_____________________________________________________________________________