Symptomerne på hudsygdommen kløeknopper er:
Symptomerne skal have været til stede i mere end 6 uger, før man begynder at overveje kløeknopper. Antallet af knopper kan variere fra ganske få til flere hundrede.
Hør Tina fortælle, hvordan det er at leve med kløeknopper
Når du kradser, piller og gnubber i de kløende knopper og huden omkring, giver det på sigt sår eller hudafskrabninger, der let bløder.
Kradseriet og sårene gør din hud ekstra sårbar. Det får huden til at ændre sig og blive tykkere og hårdere. Huden kan også blive øm og gøre ondt.
Tal med en hudlæge: Se her, hvordan du får mest ud af samtalen
Kløeknopper bliver ofte forvekslet med atopisk eksem, der er en mere udbredt hudsygdom. De to sygdomme har kløen tilfælles, men der er forskel på, hvordan de ser ud:
Kløeknopper er smertefulde, kløende knopper på huden, hvor huden mellem knopperne er normal.
Atopisk eksem viser sig som rødt udslæt på kroppen (ofte i albuebøjninger og knæhaser) og generelt tør hud.
Vil du vide mere om atopisk eksem?
Kløeknopper kræver medicinsk behandling for at dulme kløe og reducere knopperne. Ofte vil du skulle videre til en hudlæge, der kan stille diagnosen og hjælpe dig med korrekt behandling. Er du meget plaget af kløeknopperne, kan du bede om en henvisning til en hudafdeling på hospitalet, hvor de har flere former for behandling til rådighed.
Du skal ikke acceptere kløeknopper, der klør så meget, at det forstyrrer dig i at leve dit liv og udføre dit arbejde. Korrekt behandling kan holde symptomerne nede.
Hudlægen fortæller: Det skal du vide om kløeknopper
Kløeknopper bliver værre, når du kradser i dem. Desværre er det helt umuligt for dig at lade være med at klø, for din krop signalerer til dig, at du må og skal kradse. Ligesom ved et myggestik.
Årsagen til kløen finder du under hudens overflade. Hos mennesker med kløeknopper, sender immunsystemet for mange kløe-signalstoffer ud i huden – såkaldte cytokiner. Kløe-stofferne aktiverer nerverne i din hud, så de hele tiden sender signaler til din hjerne om, at du skal klø – og derfor kan du ikke bare stoppe.
Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Jesper Elberling, overlæge ved Afdeling for Allergi, Hud‐ og Kønssygdomme, Gentofte Hospital.