fbpx

Eksemforeningen til EADV (europæisk dermatologi-kongres) 2024

Eksemforeningen deltog i den europæiske dermatologikongres, EADV, der blev afholdt i Amsterdam september 2024.

Noget af det meget spændende var at høre forskere tale om, at der nu ikke længere kun er tale om at finde behandling, der slår eksemudbrud ned, mens behandlingen følges, men også, at fremtidig behandling kan sikre “disease modification” altså påvirkning af selve sygdommen, så man også kan få langsigtet effekt og komme til at holde pause i sin behandling uden at få eksemudbrud af den grund !

Det talte professor Thomas Bieber fra Bonn, Tyskland bla. om. Han nævnte også, at der nu er mere end 100 produkter i udvikling målrettet atopisk eksem. Der er tale om steroider, lokale calcineurin hæmmere (TCIs), små molekyler og biologiske behandlinger. Mange af dem er dog ikke tilgængelige i Europa.

 

Øget infektionsrisiko ved JAK hæmmere sammenlignet med biologisk behandling

Marjolein de Bruin-Weller fortalte om den øgede infektionsrisiko ved brug af den målrettede behandling, JAK hæmmere, sammenlignet med den målrettede behandling, biologisk behandling. Risikoen er desuden stigende over tid.

Andreas Wollenberg fra Tyskland nævnte “age-stroke-smoke”, som risikofaktorer, han overvejer, før han ordinerer JAK-hæmmer til en atopisk eksem patient: For patienter over 65 år med hjerteproblemer, der er rygere eller tidligere stor-rygere, er han varsom med at give JAK-hæmmer.

 

Atopisk eksem – afhænger af, hvornår man får sygdommen

Silverberg fra USA holdt oplæg om atopisk eksem, og hvordan sygdomsbyrden afhænger af, hvornår man har fået sygdommen. Undersøgelser viser, at der er højere grad af stigmatisering hos AD-patienter, der har haft sygdommen sigen barndommen.

Gudrun Ratzinger fra Østrig supplerede med pointen om, at man skal starte behandling af eksem tidligt for at undgå stigmatisering. Og at det er vigtigt at se på det større billede, og ikke blot fokusere på et øjebliksbillede.

 

Bakterier og atopisk eksem

Professor Lisa Beck fra USA talte om gode og dårlige bakterier i relation til atopisk eksem. S. aureus (stafylokokker) er dårlige bakterier, mens S. haemolyticus, S. capitis, C. cohni og S. epidermis er gode bakterier. Vi ønsker flere af de gode bakterier på huden.

Transplantationer med levende bakterier blev diskuteret, lige som det blev diskuteret, hvordan man kan reducere mængden af S. aureus. Her viser Dupilumab (Dupixent) sig at have god effekt, og tilsvarende har Tralokinumab effekt.

 

Biomarkører i relation til atopisk eksem

Christop Schlapbach fortalte, at der i 2023-24 er kommet 5.000 publikationer om atopisk eksem, så der sker meget – og der er mange elementer i den komplekse sygdom, atopisk eksem, som man kan tage fat på. Men det er for uoverskueligt at se på al ting på en gang.

Han har valgt at fokusere på IL-18 som biomarkør i atopisk eksem. IL-xx, hvor xx er et nummer, er signalproteiner, som de biologiske behandlinger går ind og bremser lidt for at behandle atopisk eksem. Der er f.eks. biologisk medicin målrettet IL4, IL13 og IL31.

Christop samarbejder bla. med Jacob Thyssen fra Københavns Universitet og nævner også, at der ikke bare er Th2-celler, men at der er to slags: både AD-specielle Th2-celler samt de konventionelle. Dette er endnu et eksempel på, at sygdommen “opfattes” mere og mere kompleks, og at der ikke bare er enkle råd til behandling.

IL18 er kendt for at “drive” type 1 sygdomme, men ikke type 2 sygdomme som atopisk eksem.

Christop finder dog, at IL18 genvariationer er associeret med risikoen for at få atopisk eksem.

 

Atopisk eksem og følgesygdomme

Giovanni Damiani, MD, PhD fra Italien fortalte om følgesygdomme i forbindelse med atopisk eksem. Og han nævnte også muligheden for, at medicin til behandling af atopisk eksem, også kan ændre risikoen for følgesygdomme. Et eksempel var Dupilumab, der reducerer risikoen for nye allergier med 37%.

 

Atopisk eksem opstået i voksenalder

Professor Emma Guttman-Yassky, New York, USA talte om Adult-Onset AD (AOAD), altså atopisk eksem hos voksne, der først har fået sygdommen som voksne, og hvordan AD-sygdommen hos disse er anderledes end hos personer, der har haft AD siden børnealderen, hvor den oftest er kommet hos børn i alderen 5 år eller yngre. Hun så et stort behov for behandlingsmuligheder udviklet netop til denne gruppe patienter. Det skyldes bla., at sygdommen opfører sig anderledes hos voksne. F.eks. er AOAD associeret med risikoen for at miste den yderste tredjedel af sine øjenbryn, og hun så også en risikofaktor for AOAD i form af rygning og passiv rygning.

Hendes konklusion var, at alderen, hvor man får AD, betyder noget for, hvilken behandling der er brug for. Hun nævner også, at der har været en under-diagnosticering af AOAD tidligere pga. manglende behandlingsmuligheder. Nu har man mange flere behandlingsmuligheder, så patienter med AD går til lægen – og sygdommen bliver registreret. Og dermed få vi bedre tal for antal/sværhedsgrad mv.

 

Atopisk eksem hos børn

Amy Paller fra Chicago, USA, talte om udfordringerne for børn med atopisk eksem. Disse børn døjer både med selve sygdommen, men også med det at være anderledes, der stigmatiserer dem. Med øget risiko for angst, infektioner, følgesygdomme som astma og fødevareallergi men også opmærksomhedsforstyrrelser. Hun nævnte, at Duplumab behandling kan være en stor udfordring, da det er en injektionsbehandling, og det kan være svært for børn at forstå, at det at blive stukket i er en god behandling. Det kan få forældre til at føle sig skyldige og nogle gange ude af stand til at følge behandlingen, at deres børn reagerer kraftigt imod den. Amy Paller vurderer, at JAK hæmmere kan være en rigtig god behandling til børn, og at deres sikkerhedsprofil også er god for AD-børn. Hendes konklusion var, at de nye behandlinger er en game changer både indenfor området, men også for patienterne.

 

Atopisk eksem og mikrobiom

Professor Tilo Biedermann, MD fra Tyskland talte om sammenhængen mellem atopisk eksem og hudens mikrobiom (altså bakterier mv. på huden). Han nævnte også, at personer med filaggrin-mutation har øget risiko for peanut allergi.

Ved eksemudbrud falder diversiteten (forskelligheden) af bakterier på huden, og der bliver klart flertal af gule stafylokokker (s. aureus). Det er dog stadig en “hønen eller ægget” diskussion om, hvad der kom først: er faldet i diversitet skyld i udbruddet, eller er udbruddet skyld i faldet i diversitet?

Tilo talte meget om muligheden for at styrke de gode bakterier, og om disse kan reducere risikoen for infektioner. Der er lavet flere studier, men foreløbig ingen, der kan bekræfte denne antagelse.

Der er dog fundet ud af, at det ikke er nok at finde en behandling, der reducerer de gule stafylokokker, s. aureus. En behandling skal også reducere inflammation, for at det er godt nok til at få styr på AD-udbruddet.

 

Atopisk eksem og systematik – ensartethed og kompleksitet

Professor dr. Phyllis Spuls fra Holland fortalte, at der er 28 forskellige diagnose kriterier for at stille diagnosen atopisk eksem. Og det er naturligvis et problem, at ikke alle er enige om, hvordan det skal gøres, og hvad der skal til, for at en bestemt diagnose stilles. Teoretisk kan samme person modtage 28 mini-forskellige diagnose ved at blive undersøgt efter hver af disse 28 metoder!

Phyllis nævner, at personers forskellige fænotyper (individuelle egenskaber) bør give anledning til specifik AD-undertype diagnose. Altså – vi har alle atopisk eksem, men der er flere slags af denne overordnede sygdom.

 

I Eksemforeningen tillader vi os derfor at konkludere, at dette giver en god forklaring på, hvorfor det er så svært at finde AD-behandlinger, som virker for alle AD-patienter. Det kan man nok slet ikke!

Nogle AD-patienter har filaggrin-mutation, og skal derfor behandles på måde 1, mens andre har forhøjet IgE, hvorfor metode 2 er bedre osv.  

 

Nye behandlinger

Dr Robert Bissonnette fra Montreal, Canada nævnte en række nye TOPIKALE (altså lokale) behandlinger, som er på vej gennem systemerne, og dermed forhåbentlig på vej til patienterne (hvis de godkendes undervejs i de forskellige test). Der er tale om produkter som Ruxolitinib, Roflumilast og Tapinarof. Der er pt. flere godkendte midler i USA, end i Europa.

Ruxolitinib, en JAK-hæmmer, giver allerede efter 1 dag god effekt på kløe. I USA godkendt til behandling af AD.

Roflumilast er en PDE4 hæmmer, som er godkendt i USA til AD-børn over 6 år.

Tapinoraf er en aryl hydrocarbon receptor (AhR) Agonist fra Canada. Den er godkendt til behandling af psoriasis i UAS og Japen, men er nu også på vej målrettet AD.

Der er også nye SYSTEMISKE behandlinger på vej:

Lebrikizumab

Nemolizumab – som foreløbig er godkendt til kløeknopper (prurigo nodularis)

Anti-OX40, Telazorlimab

Rocatinlimab

Amlitelimab, Anti-OX40L, i fase II forsøg

I forbindelse med de mange nye muligheder nævnte Robert Bissonnette også, at man ikke skal glemme brugen af UV terapi (lysbehandling).

 

Sammenhæng mellem hud og tarmsystem

Professor Tilo Biedermann nævner, at der er en stærk sammenhæng mellem huden og tarmsystemet, og at det går begge veje. Der ønskes forskning i området.

Han ønsker også forskning i behandling til de patienter, der IKKE reagerer på de nuværende behandlinger – men som han siger, så er det meget svært at få finansiel støtte til disse projekter.

 

Forebyggelse af AD – Emollient plus

Thomas Luger fra Tyskland talte om muligheden for at forebygge AD ved at anvende fugtighedscremer tilsat aktive, ikke-medicinelle ingredienser samt forskningen i, hvilken kombination, der er mest effektiv.

 

Vaccinationer for AD-patienter

Professor Megan Noe, MD, Boston, USA, talte om timing samt anbefaling/ikke-anbefaling af vaccination til personer med AD. Generelt anbefalede hun, at man blev vaccineret inden opstart med immundæmpende AD-behandling men også, at man blev vaccineret i rolige perioder og ikke i eksemudbrudsperioder. USA har udarbejdet vaccineguidelines for voksne, der er i biologisk behandling for psoriasis, og hun tog udgangspunkt i disse i sine anbefalinger vedr. AD.

Hun talte en del om vaccination mod Herpes Zoster (Shingrix), da der er set sammenhæng mellem JAK-hæmmere og øget risiko for herpes zoster. Desuden skelnede hun mellem “levende vacciner” (MMR, gul feber) og “ikke-levende vacciner” (influenza, COVID-19, hepatitis A og B, Herpes Zoster), hvor der ved levende vacciner forstås de vacciner, hvor patienten modtager en smule sygdom, for at kroppen kan vænne sig til sygdommen og derved være rustet, hvis sygdommen kommer i større mængde.

Generelt anbefalede hun vacciner før opstart med Rituximab. Hun nævnte dog også, at ikke-akutte vacciner bør udskydes til patienters dosis af Prednisolon er under 20 mg dagligt.

 

Mikrobiom modulation

Peter Wolf fra Østrig talte om hudens mikrobiom og mulighederne for at ændre bakteriesammensætning mv. Han talte dog også om, at hudens mikrobiom afhænger af, hvor på huden vi taler om samt, at både UVA og UVB lys påvirker vores hud mikrobiom.

 

Dermatologi og sociale medier

Doktor Karlijn Clarysse fra Belgien talte om udfordringen med, at mange dermatologi influencere IKKE er dermatologer men derimod forskellige almindelige mennesker, og sågar børn, der bare taler om deres egne rutiner. Hun opfordrede kraftigt til, at dermatologer begyndte at blive mere aktive på SoMe for at sikre, at der er videnskabelig baseret, fornuftig information og gode råd tilgængelig i stedet for den nuværende situation med mange personlige råd af forskellig karakter. Som patienter bør vi undersøge fagligheden og kvaliteten, når vi modtager råd og vejledning. Og fremover søge råd hos sundhedsfaglige som f.eks. Karlijn Clarysse (thedermabroad), Ornella Sacré, Ana Maria Molina Ruiz (Spanien)